tirsdag den 5. april 2011

det kreative hjørne..


Disse praktiske æsker har jeg lavet af tapet fra søstrene grene, en limstift, lidt maling og silkepapir (også fra søstrene grene). Jeg har brugt det samme tapet til den nederste æske, men har bare brugt bagsiden af tapetet til låget! Den mellemste æske har jeg malet lyseblå, hvor efter jeg lagde noget krøllet silkepapir forsigtigt på og lod det tørre. Den øverste æske er helt simpel, lavet af samme tapet både låg og bund.
Jeg bruger den nederste til opbevaring af mere tapet :) limstifter, tape osv. Den mellemste passer perfekt til høje stearinlys og den øverste har jeg kabler og ledninger til mit fjernsyn i dvd-afspiller osv. i. Jeg bor i en meget skæv lejlighed hvor der pga. gulvets hældning ikke kan stå en fjernsynsmøbel. Det hænger derfor på væggen og så står mine æsker så fint nedenunder! :) Som man måske kan ane på det nederste billede har jeg brugt noget af det overskydende tapet til en par rammer.. Alt i alt et par meget billige løsninger - og så kan jeg godt lide at de sætter et personligt præg på mit hjem! der er i hvert fald ingen der har præcis de tre samme æsker stående under deres fjernsyn! :)

Undskylder for kvaliteten af billederne! mit kamera er i udu, så de er taget med min iphone i knap så heldigt lys.. her en af dagene smider jeg lige et par ordentlige billeder ind, sammen med billeder af nogle andre kreative projekter jeg har gang i!

1 kommentar:

  1. De er så fine :)
    Også kan man lige se de smukke mennesker i baggrunden ;)

    /Lise

    SvarSlet